Næstved By

En vision for Næstved – det er det vi skal arbejde for

Skrevet af Klaus Eusebius Jakobsen
Byrådskandidat for Radikal Venstre

Mange borgere synes,  at byrådskandidaterne lover  og lover, men ikke kan holde løfterne, hvis de bliver valgt. Med mange gamle og nye  kandidater, så virker det næsten som om, vi s starter forfra hvert 4. år.

Politikersamtalen med borgeren bliver staccatto og i overskrifter: det gælder om på kort tid at udstede  ”one-linere” og  populære synspunkter: Husk mig! Og blive valgt!.

Virkeligheden er en ganske anden. Planen for kommunen ændrer sig ikke meget fra år til år, det er småpenge, der kan flyttes. Og budgettet for 2018 er oven i købet allerede vedtaget – uden at det nye byråd får indflydelse herpå!

Derfor er det i virkeligheden mere relevant, at vi politikere (gamle som nye) fokuserer på, hvor vi på sigt vil hen med kommunen , m.a.o. hvad er  visionen og så arbejde efter det – Lad os ikke bilde vores borgere ind, at vi kan ændre alt grundlæggende fra 1. dag.

Radikale Venstres  vision er f.o.f. at skabe et sundt, fornuftigt og  retfærdigt  velfærdsniveau på alle områder: bl.a. ældreområdet, på daginstitutionsområdet, på skoleområdet. Det  kan fastholde og tiltrække borgere til Næstved, som så  trygt kan leve det gode liv her. For det er der plads til og muligheder for. Det har borgerne fortjent.

Kommentarer