Næstved By

Ville hente sit beslaglagte musikanlæg og blev sigtet

En 46-årig mand mødte mandag eftermiddag op på politigården i Næstved for at hente sit musikanlæg.

Det var blevet beslaglagt natten til i går, fordi den 46-årige sammen med flere andre havde holdt en endda meget højlydt fest, hvor de fuldstændig ignorerede meget håndfaste kontaktforsøg.

Til sidst måtte politiet åbne døren ind til lejligheden på Figenvej ved hjælp af en låsesmed.

Da den 46-årige krævede sit musikanlæg tilbage, fik han en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen med sig hjem.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi

Kommentarer