Vildtbanevej 5, Tappernøje, på tvangsauktion
Nordea Kredit Realkreditaktieselskab v/advokat Karsten Gudmand-Høyer, Njord Law Firm, Pilestræde 58, 1112 København K, har begæret ejendommen matr. nr. 1 ea, Ll. Røttinge by, Snesere, Vildtbanevej 5, 4733 Tappernøje, sendt på tvangsauktion.
Ejendommen er beliggende i villakvarter midt i Tappernøje tæt på byens faciliteter. Den oprindelige del af huset er opført med ydervægge af gasbeton, og som er skalmurede. Den nye del af huset er opført med ydervægge af hvide mursten. Taget er belagt med bølgeeternitplader. Huset er forsynet med termovinduer med lavenergiglas i trærammer. Husets lofter er en blanding af gips- og listelofter.
Huset indeholder: Stor rummelig entre. 3 værelser med parketgulve og skabe. Badeværelse med skydedør og bruseniche, vinylgulv og hæve-/sænkevask. Oprindeligt badeværelse med grønne fliser på væg og mosaikstiftgulv. Vordingborg køkken efter det oplyste fra 2003 med elementer med lyse træfronter og med mulighed for mindre spiseplads. Stor lys stue med udgang til sydvestvendt terrasse. Bryggers med udgang til baggård. Af hårde hvidevarer forefandtes ved besigtigelsen: Keramisk kogeplade, Gram emhætte, Gorenje ovn, Bosch opvaskemaskine, Whirlpool køleskab.
Den offentlige ejendomsværdi er pr. 01.10.2016 kr. 790.000 , heraf grundværdi kr. 353.800.
Auktionen afholdes 22.11.2017 kl. 10:30 ved Retten i Næstved
Kommentarer