Vilde bestøvere, insekter, humlebier og andre vingede væsner
Tirsdag d. 6. februar kl. 19 holder hobbybiavler Jakob Grandjean foredrag om bier og blomster og deres betydning for vores liv på Jorden og lægger op til lidt diskussion.
Der er krise i insektverdenen, der er krise i biodiversiteten og er det noget der angår og eller skyldes os. Jakob Grandjean er entusiastisk hobbybiavler og holder et let foredrag om ikke bare bier og blomster, men også deres store betydning for vores hverdag og måske selve planetens liv.
Vi er i en tid, hvor vi bliver opmærksomme på store ændringer i vores biosfære. Global opvarmning er en af ændringerne, men i et omfang, som vi måske ikke er klar over, er der også tegn på, at vores insekter og bier er truede.
I en lille times tid vil Jakob Grandjean fortælle om de problemer, der virkelig er, hvad de kan skyldes og ikke mindst lægge op til lidt diskussion om, hvad vi kan gøre. For selvfølgelig kan vi gøre faktisk temmelig meget, temmelig let.
Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem Praktisk Økologi og Grøn omstilling, Næstved og Næstved Bibliotek.
Kommentarer