Vild med bagning? Imerco og Imerco Home i Næstved inviterer til bagedage
En bagebølge har ramt os, og det vil de hylde i Imerco og Imerco Home i Næstved. Derfor inviterer butikkerne til bagedage fra den 19. august og en uge frem, hvor de bageglade borgere kan få gode tips og vinde præmier.
Sirligt pyntede cupcakes, smagfulde sommertærter og avancerede moussekager. Vi er blevet et land af bagenørder, og det mærkes også hos Imerco og Imerco Home-butikkerne i Næstved.
Derfor sætter butikkerne særligt fokus på bagning fra mandag den 19. august og resten af uge 34. Her kan både nørder og nybegyndere få gode råd til det rigtige udstyr, finde gode tilbud og se den nye bagekollektion, by Ditte Julie, som er udviklet og designet af Den Store Bagedyst-deltager Ditte Julie Jensen i samarbejde med Imerco.
– Vi er glade for at opleve, at interessen for at bage selv er steget, for der er bare noget særligt ved at servere en hjemmebagt kage. Derfor håber vi at se så mange som muligt til de her bagedage, siger Camilla Ring, der er butikschef i Imerco Home i Næstved.
Vind bageudstyr for 7000 kroner
Udover bagedagene fejrer Imerco og Imerco Home i Næstved også fødselsdag, og i den anledning udloddes bageudstyr for 7000 kroner. Det sker gennem en konkurrence på Instagram, hvor den flotteste kage kåres.
Bagedagene finder sted i uge 34 i Imerco og Imerco Home-butikkerne i Næstved.
Imerco og Imerco Home i Næstved forhandler alt inden for køkkenudstyr, borddækning. Butikkerne forhandler desuden boliginteriør og ikke mindst gaveartikler, som imødekommer kollektionsskifte og trends. www.imerco.dk
Kommentarer