Næstved By

VIDEO: Rasmus Nøhr overraskede 50 kvinder på Cafe Grønnegade

Se billedserie

Onsdag aften valgte 50 piger at nyde en showmenu på Cafe Grønnegade, og det blev en aften fyldt med overraskelser, hvor Rasmus Nøhr overraskede kvinderne med en kærlighedssang

Skrevet af Birgitte Grejsen Møs. 

City Singler gæstede Grønnegades Kaserne og Kulturhus onsdag aften, og i den forbindelse havde Gitte Spandet, indehaver af Cafe Grønnegade, inviteret til pigeaften.

50 piger fra nær og fjern valgte at starte aftenen op med dette pigearrangement, hvor der blev hyggesnakket over bordene, og nydt tapasmenu med efterfølgende kage som dessert.

Den største overraskelse kom, da sangeren Rasmus Nøhr trådte ind af døren for lige at høre, om der var nogen, der vil høre en kærlighedssang?

Artikel forsætter under video.

Rasmus Nøhr var i Kvickly på Kvægtorvet for at promote Danmark Dejligst, som gæster De Hvide Svaners camping i Karrebæksminde den 21. juli. Og han var ikke sen til at gribe chancen, da han fik udfordringen om lige at besøge pigerne i cafeen.

– Jeg er så glad efter en vellykket aften, siger Gitte Spandet.

– Det er første gang, jeg laver sådan et pigearrangement, og interessen har været helt overvældende. Jeg kunne have solgt mange flere billetter, men da her kun kan sidde 50 gæster i min cafe, måtte vi melde udsolgt meget hurtigt.

Ingen skulle gå tomhændet fra cafeen, så der var flotte  gaver og goodiebags til alle.
Der var på hver en tallerken anbragt en lille gave, som indeholdt ørestikker fra guldsmedeforretningen Cassiopaia i Ringstedgade.

Der var en goodiebag med produkter fra Helsam, ligeledes i Ringstedgade, samt lækre hårprodukter fra Salon Only Hair i Vinhusgade.

Der blev fundet vindere af 1. stk. gavekort med billetter til Open Air koncert med Jacob Dinesen og Johnny Madsen sponsoreret af Grønnegades Kaserne Kulturhus, gavekort til alle fra  CJ Care i Næstved og Køge, 3 flotte gaver fra Engbork i Kindhestegade samt gavekort til Cafe Grønnegade.

Alt i alt blev det en rigtig god og sjov oplevelse, som alle gæster kunne tage med sig, da de forlod Cafe Grønnegade. Alle skulle videre til Ny Ridehus for at blive underholdt af City Singler.

– Det er absolut ikke sidste gang, jeg laver sådan et arrangement, afslutter er glad og tilfreds Gitte Spandet, som straks vil gå i tænkeboks for at få nogle flere lignende arrangementer i kalenderen.

Kommentarer