Næstved By

Viceborgmester Karsten Nonbo fylder 65 år

Viceborgmester Karsten Nonbo (Venstre) fylder i dag 65 år.

Af Birgitte Grejsen Møs.

Karsten Nonbo var medlem af Fladså Kommunalbestyrelse 1. januar 1990 – 31. december 2006, Medlem af Næstved Byråd siden 1. januar 2007.

Karsten Nonbo er født i Ring ved Lundby og blev student fra Næstved Gymnasium i 1973, hvorefter han gik på Ollerup Gymnastikhøjskole 1973-74.

Efter at have arbejdet ved landbruget i Australien i 1975 og i Canada 1976, blev han uddannet kriminalassistent på Statens Politiskole i 1978.

Politisk startede han som kommunalbestyrelsesmedlem i Fladså Kommune, indvalgt i 1990, og han blev socialudvalgsformand i 1994.

Desuden var han formand for den kommunale ungdomsskole 1990-94. I 1995 blev han Venstres folketingskandidat i Præstøkredsen, og han blev indvalgt ved folketingsvalget 1998.

I Folketinget har Karsten Nonbo siden 2005 været sit partis forsvarsordfører og ordfører for trafiksikkerhed. Han opnåede dog ikke at blive genvalgt ved folketingsvalget i 2015 efter 17 år i Folketinget.

Karsten Nonbo er viceborgmester i Næstved og stiller  atter op til byrådsvalget i efteråret 2017.

 

Kommentarer