Af Lars Henriksen, Kandidat KV21, Socialdemokratiet

Vi kan  faktisk gøre mere – for de mest udsatte børn

Af Lars Henriksen, advokat og kandidat for Socialdemokratiet til KR21.

Søren Revsbæk (V) drillede mig for nylig med, at ingen kunne være imod mit valgslogan: ”bedre indsats for udsatte børn”. Det glæder mig, men der kan og skal ske meget mere, end der gør:

Først og fremmest skal kommunen i gang med at gennemføre ”Børnene først” – aftalen fra maj i år mellem regeringen og alle folketingets partier minus Nye Borgerlige: Bedre vilkår for anbragte børn, tidligere indsats, også med adoptioner, og bedre vilkår for plejefamilier. Og der er sat penge af til det!

Men derudover kan og skal kommunen i gang på et område, hvor det allerede er muligt at gøre noget mere i de tungeste sager: Der kan gives anbragte børn en ny familie, når de reelt ikke har en familie, der kan tage sig af dem – ved at kommunen beder Ankestyrelsen bestemme, at barnet skal have en adoptivfamilie.

Det er aldrig en rutinesag at bortadoptere. Forældrene er ulykkelige, og man spørger altid, om det virkelig er det bedste for barnet. Men det er det i de ekstreme tilfælde:

Når helt små børn må anbringes, fordi deres forældre har massive, varige problemer – misbrug, svære psykiske eller intelligensmæssige problemer – ser man som oftest, at børnene ikke har nået at knytte sig til de biologiske forældre, før de bliver fjernet, og man må forudse, at de heller aldrig kommer til det. Det vil derfor i disse helt grelle tilfælde være bedst for barnet tidligt at få en familie, som kan give barnet en plads i familien som fuldgyldigt medlem. Og sådanne familier er der heldigvis også mange af. Hverdagens helte, som uden betaling tager de reelt forældreløse børn til sig.

Jeg har i 30-40 tilfælde haft det privilegium at være advokat for barnet i adoptionssager, og jeg har hver gang set det som en enestående mulighed for at give barnet et godt liv. Hver gang har jeg trøstet de biologiske forældre med, at deres barn er i de bedste hænder, og at de under alle omstændigheder bliver ved med at være biologiske forældre, der kommer til at kende og møde deres børn, når de er kommet godt i vej. Og at børnene vil takke dem for deres offer.

Det er navnlig Lollands Kommune, der har taget de gode initiativer, men andre kommuner følger med. Det er klart, at kommunen derved sparer plejevederlag, men da det også er i barnets interesse, er det en klar win-win sag for barn og kommune.

Jeg tror, at der er behov for et initiativ fra byrådet, der viser, at der er politisk vilje og støtte til disse sager. Sagerne er krævende, og specialuddannelse er nødvendig. Det må der også ses på.

Der fødes hver dag børn i Danmark, som ville kunne blive lykkelige mennesker, hvis de fik en sund start på livet. Men hensynet til forældrenes følelser har alt for længe fået os til at tøve. Derfor haster det med at komme i gang.

Hvis jeg kommer i byrådet, vil jeg gerne sætte mig i spidsen for dette.