“Vi elsker 90`erne” karavanen ramte i lørdags Næstved
Med lidt over 9000 solgte billetter til årets 90´er fest i Rådmandshaven, har Næstved atter markeret sig på Danmarkskortet.
Af Birgitte Grejsen Møs.
Det er dagen derpå, og søndag eftermiddag var Rådmandshaven i Næstved ved at ligne sig selv efter den super godt besøgte “Vi elsker 90èrne” fest .
Med et line-up af kunstnere, såsom DJ BoBo, E-type, Leila K, Cartoons, Infernal og DJ Aligator for kun at nævne få af de store navne der kunne opleves på scenen, blev der lørdag festet godt og grundigt igennem lige fra start kl. 11.00 til slut kl 23.59.
Søndag var det så store rengøringsdag på festpladsen.
Mens scenen var ved at blivet taget ned, og toiletvognene var ved at blive fjernet, kørte den store GoDik affaldssamler rundt og “støvsugede” festpladsen.
Artikel forsætter under foto.
Rådmandshaven er et sted hvor mange, bl.a. hundeejere lufter deres hunde, og dagen derpå mødte Næstved Netavis Henrik Christoffersen med sine 2 hunde.
– Den er godt nok effektiv, den store opsamler, kom det promte fra Henrik, som dagligt bruger Rådmandshaven til sine gåture.
– Der er ikke meget der undgår den maskine. Problemet er tydeligvis udenfor festpladsens område, hvor mange som ikke havde billet, festede med på frihjul. Skraldespandene er fyldte til renden, og øldåser, pizzaæsker og plastikskrus flyder på græsplænerne. Men det får Næstved Kommune bugt på imorgen tidlig, siger Henrik med et smil på læben.
Han har selv arbejdet for kommunen, så han har stor tiltro til oprydningen i det ydre område af festpladsen.
Til spørgsmålet om “Vi elsker 90èrne” karavanen rammer Næstved i 2019 siger arrangør Riffi Elnegaard Haddaoui til Næstved Netavis, at chancerne er meget høje.
Så mon ikke at dette betyder at Næstved atter skal feste igennem med de bedste fra 90èrne i 2019.
Kommentarer