Kultur

Vershuset varmer op til påsken med to koncerter

Goss spiller på Vershuset onsdag 27. marts. PR Foto

Der er album-aktuel dansk kunstner i form af Goss samt Depeche Mode hyldestband på progammet, når Spillestedet Vershuset slår dørene op for livemusikken op til påsken.

Vershuset i Næstved, Grønnegade 10 i Næstved, varmer op til påsken med koncerter onsdag 27. marts og torsdag 28. marts.

Goss

Onsdag kan man opleve Goss med det civile navn, Mads Damsgaard Kristiansen, der er album-aktuel og netop har taget hul på sin ‘Sentimentallica Tour’.

Om kunstneren lyder det blandt andet:

“Der er ingen tvivl om, at Goss er noget helt for sig selv. Et kæmpetalent, som mange flere burde lytte til – og opleve live. Han formår på sin helt egen måde, at kombinere genrer med sin unikke vokal og en personlig approach svøbt ind i fremragende sange.

Overvejende er Goss’ musik pop, men det hele er med kant, og eksempelvis country musik spiller også ind på nogle numre. Det hele er originalt, med sjæl og pokkers godt leveret.

Goss’ nye og tredje album, Sentimentallica, landede marts 2024, og om dette skrev GAFFA blandt andet: ”Storby-cowboyen gør catwalken glamourøs og den nye verdensorden sentimental”. De kvitterede med fem ud af seks stjerner.”

Enjoy The Silence

Torsdag 28. marts indtager bandet Enjoy The Silence scenen på Vershuset:

“Er man til Depeche Mode og synes, de spiller for sjældent i Danmark, så kan Enjoy The Silence tilbyde det næstbedste: En fantastisk aften i selskab med nogle uforlignelige sange og en lyd, der ligger tæt op af originalerne. Bandet tager publikum med på en tur gennem det bedste fra Depeche Modes karriere – fra starten af 80’ere til det nye årtusinde, fra ”Just Can´t Get Enough” til ”Precious”.

På scenen har Enjoy The Silence udvidet holdopstillingen med en ekstra keyboardspiller og en ekstra trommeslager – præcis, hvad det originale Depeche Mode også gør, når de spiller live.

Når Enjoy The Silence optræder, er der både plads til at danse sig gennem aftenen og til at lukke øjnene og lytte sig sig væk.”

Enjoy The Silence. Foto: PR

Begge dage åbnes dørene klokken 20, og klokken 21 starter koncerten.

Billetter kan købes i forsalg på hjemmesiden www.vershuset.dk

 

Kommentarer