Næstved By

Verdensmål på hverdagsdansk

Se billedserie Verdensmål nummer 11. Tegnet af Bob Katzenelson.

FNs 17 Verdensmål har længe været et vigtigt pejlemærke for mange organisationer, og siden er også erhvervslivet begyndt at interessere sig for de etiske aspekter, der ligger bag de humanitære, sociale og menneskelige mål for hele verdens befolkning. Nu kan alle tage Verdensmålene med i lommen. Fra i dag har alle med en smartphone nemlig fået en let og tilgængelig måde at dykke ned i de grundtanker og idealer, der ligger bag de 17 Verdensmål.

Det sker ved hjælp af app’en Gabriels Kalender, hvor hvert enkelt af de 17 Verdensmål forklares ved hjælp af en tegning og en letforståelig tekst på hverdagsdansk.

– Som præst oplever jeg, at der er så mange mennesker, der har svært ved at overskue, hvad de skal engagere sig i, hvordan de skal agere, og hvad der er vigtigt i denne her komplicerede verden, vi lever i. De står af på mange af de vigtige, etiske diskussioner, fordi det er så besværligt. Men her giver de 17 Verdensmål faktisk nogle helt fantastiske etiske retningslinjer, som man kan leve efter. Og derfor har vi sat os for at forklare dem på en måde, så alle kan forstå dem – og servere dem i en form, som alle kan finde ud af at bruge, nemlig i en simpel app, man kan have med i lommen, siger sognepræst Kristian Gylling fra Roskilde, der er forfatteren til de 17 tekster.

Tegningerne er lavet af den prisbelønnede danske tegner Bob Katznelson, der har lagt vægt på at fortolke indholdet på en klassisk og håndværksmæssig solid måde – og samtidig bidrager til at se tingene med et friskt nyt blik.

De 17 Verdensmål er i Gabriels Kalender fortolket på et folkekirkeligt grundlag, og Kristian Gylling håber efter dette udspil, at det måske kan inspirere initiativtagere fra andre af de store verdensreligioner til at forsøge sig med lignende tiltag.Verdensmål-nummer-12.-Tegnet-af-Bob-Katzenelson.

Gabriels Kalender kan hentes gratis i App Store og Google Play:

Apple

Android

eller via Facebook

Kommentarer