Næstved By

Verdens største terne sætter besøgsrekord

Foto: Holmegaard Mose Komiteen.

Med et vingefang på knapt 1,5 meter slår rovternen både musvåge og ravn. Op til 30 cm. lange fisk sluges hele. Verdens største terne har de seneste to måneder gæstet Sydøstsjælland i større antal end hidtil.

Den imponerende rovterne, der er lige så stor som en sølvmåge,  er bl.a. set i søhøjlandet sydøst for Haslev, i Gødstrup Sø samt på Præstø Fed. I Nielstrup og Ulse sø for første gang nogensinde. Præstø Fed topper listen med 6 rovterner set på een gang 23. august. Op til 3 rovterner er observeret i både Nielstrup og Gødstrup sø. Max 2 i hhv. Ulse og Ejlemade sø.
De seneste, dugfriske, observationer er fra Nielstrup og Gødstrup sø.

Kommentarer