Næstved By

Verdens hurtigste fadøl hos Fiskerlejet

Maj-Britt Saabye Hansen glæder sig til at modtage glade gæster på lørdag fra kl. 13. Den 1. time koster et glas kun kr. 25.-

Lørdag den 5. maj har Fiskerlejet i Karrebæksminde Danmarks præmiere på verdens hurtigste fadølsanlæg.

Af Birgitte Grejsen Møs.

Der er sådan lidt hokus pokus ved oplevelsen af at se glassene bliver fyldt op med læskende kold øl, men ved nærmere eftersyn, og udbruddet “WOW” har lagt sig, kan man ved selvsyn se, at det nye fadølsanlæg lever op til at være verdens hurtigste.

Artikel forsætter under foto.

Konceptet hedder “Bottom Up” og når man besøger Fiskerlejet i Karrebæksminde vil man forstå hvorfor. Man får ovenikøbet en lille souvenir med hjem, efter at man har nydt et koldt glas velskænket fadøl.

– Det var på en ferie til Californien i 2017, at vi første gang oplevede anlægget. Min mand var blæst bag over af oplevelsen, og kunne ikke helt slippe tanken om at få sådan et anlæg til Fiskerlejet, fortæller Maj-britt Saabye Hansen, og forsætter.

– Vi Googlede efter anlægget da vi kom hjem, og fandt frem til en dansk iværksætter Ronny Tovgaard, som havde taget konceptet til Danmark. Vi kontaktede Ronny, som straks var med på ideen. Han har været helt igennem fantastisk hele vejen. Vi havde kontaktet elektrikere som skulle hjælpe med at tilslutte anlægget, og de kom som aftalt. Men anlægget var slet ikke ude af lufthavnen. Da Ronny opdagede det, startede han straks bilen op, og vupti faldt det hele på plads og anlægget er installeret, klar til på lørdag.

– Vi har valgt at købe “Bottoms Up” i stedet for at lease det. Det gør at vi har frie tøjler mht. bryggeri leverandører. Og den lille magnet som sidder i bunden er allerede attraktiv som reklame. Allerede nu har NVD Døre og Vinduer, Næstved Bryghus samt Royal Unibrew købt sig til en reklameplads, på den lille magnet, som enhver der køber et glas, kan tage med hjem som en lille magnet til køleskabet, afslutter Maj-britt Saabye Hansen.

Hør Maj-Britt fortælle om “Bottoms Up”:

Fiskerlejet har kalenderen fuld af musikevents hen over sommeren 2018, og den bedste måde man kan følge stedet er via deres Facebook. Der kan være ændringer pga. vejret, men hvis sommeren bliver solrig er der følgende planlagt åbningstider for Fiskelejet.

Fra den 5. – 25. maj kun åben lørdag og søndag.
Juni måned er der åbent fredag, lørdag og søndag (bliver juni varm er der åben hver dag).
Juli og frem er det hver dag.

Fiskerlejet på Facebook.

Fiskerlejet.
Ved Broen 9.
4736 Karrebæksminde.

Kommentarer