Næstved By

Velbesøgt Åbent Hus på ZBC

Se billedserie

Næstved: Der var stor interesse for alle ZBC’s uddannelser, da dørene blev slået op for nysgerrige uddannelsessøgende fredag.

Der var masser af liv, da ZBC fredag den 26. november slog dørene op til dette års Åbent Hus, hvor alle kunne komme og høre mere om alle uddannelserne.

Åbent Hus er en unik mulighed for, at komme og mærke stemningen på et eventuelt kommende uddannelsessted, at blive sikker i sit valg, eller at finde inspiration til hvad man egentlig vil i fremtiden.

Uddannelsesdirektør Glenny Hansen er godt tilfreds med lørdagens Åbent Hus på ZBC:

– Vi har haft et rigtig godt fremmøde på alle vores lokationer i løbet af de to timer. Der har været et godt flow af interesserede unge mennesker og deres forældre, lyder det fra Glenny Hansen.

En dejlig dag

I det store hall-område på ZBC var alle uddannelserne samlet, og her kunne de besøgende møde eleverne, der fortalte om deres respektive uddannelser, se eksempler fra alle uddannelserne i de mange stande, og få smagsprøver på nogle af elevernes kunnen. Der var blandt andet smagsprøver på delikate spegepølser, kransekagekunst – og mulighed for at lave sin egen julemarcipangris.

Rektor på Merkantilt Gymnasium i Næstved, Peder Pedersen, fortæller om dagen, som han karakteriserer som rigtig dejlig:

– Rigtig mange unge mennesker kom forbi for at høre mere om Digital Medie Design, den nye studieretning på Merkantilt Gymnasium. Men der var også mange, der blot kom for at blive inspireret.

Kommentarer