Vejlø

Vejlø Sogns Menighedsråd søger kirketjener

Vejlø: Stillingen som kirketjener er på 32 timer per uge og den er ledig til besættelse 1. november 2016 eller snarest derefter.

Vejlø Sogns Menighedsråd tilbyder en deltidsstilling i et dynamisk sogn med et rigt og aktivt kirkeliv. Vejlø Kirke er beliggende i den smukke sydsjællandske natur og samtidig tæt på Næstved by.

Den nye kirketjener følgende opgaver:

  • – kirketjeneste ved kirkelige handlinger
  • – pasning og tilsyn af kirkens bygninger
  • – rengøring og vedligehold af kirken og dens tilhørende lokaler, præstens kontor og sognehuset.
  • – servicering og indkøb i forbindelse med mødevirksomhed og arrangementer.
  • – indkøb af diverse forbrugsvarer
  • – vedligeholdelse af udearealer, efter aftale
  • – styring ved udlejning af sognegård ved fastlagte arrangementer
  • – der vil være opgaver i forbindelse med nogle aftalte graveropgaver

Vejlø Sogns Menighedsråd prioriterer, at du:

  • – er udadvendt, fleksibel, engageret og serviceminded
  • – har praktisk sans og håndelag
  • – kan samarbejde med øvrige ansatte, frivillige og menighedsrådsmedlemmer
  • – aktivt vil tage del i kirkens daglige liv
  • – selvstændigt kan tilrettelægge arbejdet og udføre det
  • – har erfaring med IT på brugerniveau
  • – gerne kendskab til graveropgaverne, men det er ikke en forudsætning

Stillingen er 32 timer pr. uge, med 5 dages arbejdsuge. Den faste fridag aftales ved ansættelsen, den løse fridag med minimum 1 måneds varsel. Der ydes ret til 8 friweekender om året samt ferie efter gældende overenskomst. Den ansatte kirketjener må være indstillet på skiftende arbejdstider, weekend- og aftenarbejde, og dage.

Ansættelsen sker i henhold til aftale mellem Kirkeministeriet samt Danmarks Kirketjenerforening og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte. Se mere på www.folkekirkenspersonale.dk

Hvis den der ansættes i stillingen, ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse for kirketjenere, skal denne gennemføres inden for de første 2 år af ansættelsen.

Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 249.025-321.112, dertil kommer en reguleringsprocent. Der ydes rådighedstillæg, der årligt udgør 23.500 kr. samt en reguleringsprocent. Der er tre måneds prøvetid og børneattest indhentes.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til menighedsrådets kontaktperson Leif Mortensen, Agertoften 37, 4700 Næstved. Ansøgningen med relevante bilag stiles til Menighedsrådets formand og sendes til Kirkekontoret, Vejlø Kirke på mail til 7504fortrolig@sogn.dk

Ansøgningsfrist senest mandag den 17. oktober 2016.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler fra den 24. oktober 2016

Kommentarer