Varetægtsfængslet efter røveri
En 18-årig mand fra Hillerød blev søndag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved.
Han blev anholdt lørdag kl. 10.23 af Nordsjællands Politi, og han er sigtet for røveri af særlig farlig karakter.
Røveriet fandt sted torsdag aften mod en telefonforretning på Farimagsvej i Næstved, hvor han havde truet med en pistollignende genstand og slap afsted med adskillige iPhones.
Telefonerne blev tilsyneladende sat til salg, og sælgeren, en 28-årig mand fra København, er blevet sigtet for hæleri.
Han blev anholdt og sigtet lørdag, men er løsladt igen.
Den 18-årige blev varetægtsfængslet frem til den 20. februar.
Det oplyser Sydsjælland og Lolland- Falsters Politi på Twitter.
Kommentarer