Var godt sur på Politiet
Fredag aften klokken 23.42 ankom en 41-årig mand fra Næstved til Næstved Politistation, parkerede sit elløbehjul og gik indenfor.
Hér optrådte han aggressivt og truende i en grad, så han blev anholdt, sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og sat ind i en celle.
Den 41-årige blev løsladt igen næste morgen, men klokken 12.15 vendte han retur til politistationen.
Han var fortsat noget opfarende og sparkede til en parkeret bil, så den fik en bule i bagskærmen og nogle riser.
For at få ro på blev han anholdt og på ny sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Den 41-årige blev løsladt igen klokken 18.22.
Kommentarer