Næstved By

Vanvidsbilist på spil i området

En vanvidsbilist har søndag eftermiddag omkring 16.30 tiden været på spil i området omkring Mogenstrup. Her har flere bilister måtte undvige en sort bil, der blandt andet har overhalet indenom på cykelstier og kørt uden om helleanlæg.

Følgende historie har vi fået ind på redaktionens mail. Historien er også en del af en debat i VAG DK facebook gruppe.

51-årige Kenn Lottrup Schjødt fra Tappernøje kommer kørende fra Næstved mod Mogenstrup ad Præstø Landevej, da han pludselig opdager den sorte bil, der i høj fart kommer kørende i modsatte side af vejen.

– Bilen overhalede en anden bil indenom på cykelstien, og gruset fløj omkring. Han kører vel omkring 80 eller 90 km/t. Det kunne være gået rigtig galt. Han kan jo ikke se, hvad der kommer oppe over bakken, konstaterer han.

Episoden er optaget på video med et såkaldt dashcam, der sidder i Kenn Lottrup Schjødts bil. Han kontakter derfor politiet kort efter episoden.

Det forlyder at flere har fået stenslag.

– Politiet vil ikke have videoen, hvis der ikke er nummerpladeidentifikation. De vurderede, at der ikke var ressourcer til at rykke ud. Jeg tænker, at politiet skal gøre mere. De må jo lige som træde ind, før der kommer lig på bordet, fastslår han.

Han efterlyser nu vidner, der kender til bilen, som han mener er en sort VW Golf R32 på papegøjeplader.”

Efterfølgemde har Kenn Lottrup Schjødts, fået en henvendelse fra politiet.  Nu vil de gerne have videoen, for bilisten overhalede også en civil politibetjent indenom, som så fik reg nr. 

Kommentarer