Vandglade elefanter i Karrebæksminde
Det var ikke som i gamle dage, men dem, der alligevel var mødt frem for at overvære at Cirkus Arenas elefanter Lara, Djungla og Jenny, fik den årlige Enø-vask fik alligevel en på opleveren.
Ca. 8000 liter vand fra 2 brandsprøjter, stillet til rådighed af Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og betjent af frivillige fra stationen i Næstved, blev fordelt både som drikkelse og til udvortes afvaskning på de tre elefanter, som til stor morskab for især børnene optrådte både stående og liggende under de tre kvarters afvaskning..
Elefanterne ankom til Karrebæksminde tirsdag aften og vandrede uden den store festivas over Græshoppebroen. Her blev de indkvarteret ved det store cirkustelt. Men inden skulle de traditionen tro have den helt store vasketur, som skete i overværelse af politiet og nogle få hundrede fremmødte.
Tekst & foto: Preben Madsen/Media Næstved
Kommentarer