Valg af et nyt menighedsråd den 15. september 2020
I år skal alle menighedsråd afholde valg efter et nyt regelsæt og med nye procedurer. I dag, tirsdag den 15. september kan alle medlemmer af Folkekirken deltage i det lokale sogns valgforsamling.
Ifølge den nye valgform sker valget til menighedsrådet som et personvalg, og formen minder, som mange kender det fra foreningslivet. Det nye er, at der ikke alene opstilles kandidater, men de vælges på dagen for valgforsamlingen. I Holsted Sogn vælges 12 Menighedsrådsmedlemmer.
Et valg – der ikke må glemmes
Menighedsrådet er grundlaget for demokratiet i Folkekirken, og derfor er det så vigtigt, at valgene foregår på en måde, der er med til at styrke dette demokrati.
Alle, der er frivillige, har et motiv for at være det – det gælder også frivillige i et menighedsråd. I Holsted Kirke har Menighedsrådet haft stor fokus i arbejdet på at skaffe kandidater til Menighedsrådet.
Menighedsrådet støtter og yder omsorg til sognets borgere og er med i rigtig mange sociale arrangementer og aktiviteter som foredrag, koncerter, filmaftner, babysalmesang, spaghettigudstjenester m.v. Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden de frivillige, der yder en kæmpe indsats.
Mit håb som formand er at få valgt et repræsentativt menighedsråd, der afspejler sognet.
Jeg glæder mig til at se jer og byde jer velkommen samt til et godt samarbejde i Holsted Kirke.
På vegne af Menighedsrådet i Holsted Kirke.
Med venlig hilsen
Formand i Holsted Menighedsråd
Evals Gruevski
Tubavej 19
4700 Næstved
Tlf. 61632086
Mail: FORMAND@holstedkirke.dk
Dette er en foreningsnyhed indsendt af Evals Gruevski fra Holsted Kirke. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer