Kultur

Væverier på Galleri Dragehøj i Fensmark

Fensmark: Midtsjællands Vævekreds udstiller et bredt udsnit af medlemmernes værker på Gallerie Dragehøj i Fensmark

Lørdag den 5. november klokken 13 afholdes der fernisering på en udstilling af væverier fra Midtsjællands Vævekreds i Galleri Dragehøj, Kalkerupvej 15, Fensmark. Vævekredsens bestyrelse åbner udstillingen cirka klokken 13.15.

Midtsjællands Vævekreds er en gammel forening med omkring 70 medlemmer, som holder til i Borup Kulturhus i Borup. Kredsen, der er åben for alle interesserede, afholder månedlige møder, hvor der bliver udvekslet erfaringer og hentet inspiration, ligesom, der bliver afholdt foredrag og arrangeret kurser. Vævekredsen vil vise glæden for håndværket, og et bredt udsnit af medlemmernes værker er til salg.

Udstillingen kan ses fra den 5. november til den 18. december. Galleriet har åbent fra torsdag til søndag klokken 13 til 17.

Kommentarer