Næstved By

Vaccinationscenter om dagen – rockkoncert om aftenen

Arena Næstved er på snart tredje måned et af Region Sjællands største Vaccinationscentre, men den 8. maj dufter der mere af sved og rock’n roll, end af spritservietter.

Vaccinationscenteret, som optager pladsen i arenaen, skubbes til side, og der opbygges scene og såkaldt ”blackbox” i midten af rummet – og så går D-A-D på scenen foran et forventningsfuldt  publikum lørdag aften.

Næste morgen klokken 8 er festen pakket sammen, og den første borger vaccineres helt planmæssigt.

Aftalen om at gennemføre allerede planlagte koncerter i arenaen blev skrevet ind i kontrakten med Regions Sjælland fra starten, og giver derfor ingen forsinkelse i vaccinationsprogrammet.

Første sjak på opbygningen sker torsdag eftermiddag, og så kører vi nærmest i døgndrift de næste par dage, fortæller venueoperatør Andreas Lindell og afslutter:

Hvad gør man ikke, for at få livemusikken ud?

Læs mere om D-A-D, A PRAYER FOR THE CROWD, LIVE 2021 koncerten på lørdag HER

Kommentarer