Uventet gæst ville have mere end kaffe
Kvinde trængte ind i en 90-årigs bolig og rodede både i reol og kommode.
En 90-årig kvinde på Karrebækvej i Næstved fik tirsdag kl. 14:00 uventet besøg. Den ukendte kvindelige gæst ville ikke nøjes med kaffe. Hun maste sig forbi beboeren i indgangsdøren og var på den måde kommet ind i boligen.
Her rodede kvinden både i en reol og en kommode, og stjal en fastnet-telefon og et armbåndsur. Derefter stak hun af fra stedet.
Der er ikke noget signalement af tyven, men hun talte ikke dansk. Politiet hører meget gerne fra vidner personer, der har set noget.
Henvendelse til politiet kan ske på 114.
Kommentarer