Urolige elementer i bybilledet
Tre gange i løbet af onsdagen måtte politiet rykke ud til det, der tidligere blev betegnet som gadeuorden: Klokken 13.17 kom en anmeldelse om, at en fuld mand generede nogle vejarbejdere på Nr. Boulevard i Nykøbing med trusler og tilråb.
Det var en 39-årig mand fra Toreby, som blev anholdt klokken 13.35 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og løsladt kort efter på sin bopæl.
Klokken 13.42 var en 55-årig mand fra Næstved ved sygehuset i Næstved.
Han var både fuld og skabte utryghed og tissede uden for skadestuen.
Han blev anholdt klokken 14.10 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Sidst på aftenen var en 27-årig mand vred på verden på Stien i Lundby.
Han sparkede til alting og råbte op, og det mundede ud i, at han blev anholdt klokken 0.06 for at få ro på stedet.
Den 27-årige blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Kommentarer