Uovertruffen blues og soul på Spillestedet Vershuset
Der venter en superb koncertoplevelse, når Grarup Allstars tjekker ind på Vershuset. Bandet er et sammenrend af fantastiske musikere, der leverer stort på både solistsiden og på sammenspillet.
Med Årets Live pris 2019 i kategorien DMA Blues cementerede Grarup Allstars sin position som et af Danmarks absolut bedste live-bands, endda også udenfor blues-genren. Et foreløbigt højdepunkt for orkestret, som bliver overøst med superlativer og fantastiske anmeldelser.
Grarup Allstars er et band, der lader sig føre af musikken, hinanden og stemningen hos publikum, for derved at nå dybere og højere musikalsk på stedet, på aftenen. De udgøres af Danmarks soulsax nr. 1 Niels Mathiasen fra Gnags og Poul Krebs, super-ekvilibristen Uffe Steen på guitar, Johnny Madsens bundsolide svingende bassist Niels Nello Mogensen, Esben Bachs virtuose trommespil, Rasmus Stenholms brusende orgel-power (arvtager efter Palle Hjorth) og ikke mindst landets måske bedste soul/blues sangerinde Margrete Grarups enestående vokal. Et line-up, der garanterer en helt speciel koncertoplevelse.
Info
Grarup Allstars lørdag den 9. april. Døre åbner klokken 20.
Forsalg via Spillestedet Vershusets hjemmeside. Evt. resterende billetter i salg i døren.
Kommentarer