Næstved By

University College Sjælland får nyt navn

Fra den 01. august skal ansatte og studerende på University College Sjælland vænne sig til et nyt navn.

Professionshøjskolen Absalon bliver det nye navn for det, der i øjeblikket hedder University College Sjælland.

Grunden til navneskiftet skal ifølge rektor Camilla Wang findes i, at mange ikke kan finde ud af forkortelsen, hvilket skaber tvivl om uddannelsesinstitutionen.

Det kommer dog ikke som et chok for de ansatte og de studerende på skolen, da bestyrelsen siden sommeren 2016 har indkaldt forslag til det nye navn fra både ledelse, medarbejdere og studerende.

Inspirationen til navnet kommer sig af Absalon, som var en politisk inflydelsesrig dansk biskop og ærkebiskop. Biskop Absalon kaldes også for Københavns grundlægger, og har haft tæt tilknytning til mange lokaliteter på Sjælland. Han døde i 1201, og ligger begravet i Sorø Kirke.

University College Sjælland har uddannelser i Sorø, Slagelse, Næstved, Vordingborg, Roskilde og Nykøbing Falster. Desuden åbner en ingeniøruddannelse i Kalundborg efter sommerferien, og i 2018 uddannes der igen sygeplejersker i Holbæk. En campus vil på et senere tidspunkt åbne i Køge.

Kommentarer