Efter flere års venten er det endelig lykkedes at få stablet en koncert på benene med kommunens mest krævende indbyggere. Der er koncert hver eftermiddag i denne uge ved Rønnebæksholm.

Du inviteres hermed til årets open air-koncert i Næstved. Rønnebæksholm har åbnet sommeren med et brag. Efter mange års forsøg er det endelig lykkedes at få en eksklusiv koncert med Bombina Bombina her i Næstved.

Koncerten kan opleves på ”politihundearealet” nord for Rønnebæksholm – se kort.

Der er fri entré, og det er nu, du skal afsted.

Bombina Bombinaholder koncert hver dag i denne uge om eftermiddagen.

Man skal selv medbringe et tæppe til at sidde på i det lange græs og evt. kaffe/te. Gældende COVID-19 regler skal overholdes under koncerten.

Velkommen!

(Bombina Bombina er også kendt som klokkefrø.)

Lidt om klokkefrøen

Klokkefrøen er Næstveds mest kræsne beboer. Den er blevet en af de mest sjældne padder, fordi den stiller store krav til sit levested.

Disse krav er vanskelige at opfylde i Danmarks intensive landbrugsland.

Klokkefrøens krav til vandhullet og omgivelserne:

• Rent vand uden fisk, men med vandplanter
• Vandhullet skal ligge frit, så det får mest mulig sol og varme, dvs. uden skyggende træer og buske
• Vandhullet skal ligge på et udyrket græsareal med græsning eller høslæt
• Vandhullet må ikke være påvirket af gødning eller sprøjtning
• Der skal være naturarealer, som forbinder vandhullet med andre egnede vandhuller

Klokkefrøen er totalfredet og beskyttet af EU´s Habitatdirektiv.

Hvorfor er klokkefrøen vigtig?

• Det er vigtigt at beskytte mangfoldigheden i naturen – så børn og voksne kan opleve de sjældne arter og ikke kun dem, som er almindelige.
• Vi har et ansvar for at beskytte vores fælles arv, så vores børn ikke er ringere stillet end os.
• Internationalt har vi også et ansvar for at beskytte de arter, som er sjældne i EU. Vi har ikke sjældne elefanter eller tigere, men vi har klokkefrøer – og ligesom vi forventer, at de passer på elefanterne i Afrika og tigerne i Indien, så forventer de, at vi passer på vores arter.

Udbredelse

Før sidste halvdel af 1800-tallet var klokkefrøen alm. udbredt på Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn, de sydfynske øer, i storebæltsområdet og Smålandsfarvandet samt på Bornholm.

Siden har den været i konstant tilbagegang og er nu uddød de fleste steder. I dag er der kun 7 af de oprindelige klokkefrøbestande tilbage – den ene på Enø.

Dvs. Enøklokkefrøerne er genetisk forskellige fra de andre 6 bestande.

Redningsaktioner

Det gamle Storstrøms Amt igangsatte flere redningsaktioner på Enø, da hele bestanden var nede på ganske få dyr. I første omgang så det lyst ud og bestanden voksede til ca. 200 dyr – men desværre er bestanden igen svundet ind til næsten ingenting.

Næstved Kommune har derfor fortsat amtets indsats på Enø, men er sammen med Danmarks førende paddeeksperter og Zoo kommet frem til, at der er behov for at lave en reservebestand med gener fra Enø.

Kommunen har derfor, med støtte fra bl.a. staten, gravet 22 nye vandhuller ved Rønnebæksholm, som skal være frøernes nye hjem. Hvis vi får skabt en stor og levedygtig bestand ved Rønnebæksholm, skal overskuddet af frøer igen udsættes på Enø. Både kommunen, Forsvaret og Naturstyrelsen har lagt jord til de nye vandhuller. Zoo har hjulpet med at opdrætte frøerne i København.

Da der kun har været ganske få frøer tilbage af den oprindelige Enø-bestand, har det været nødvendigt at supplere med gener fra søsterbestandene, for at undgå indavl.

For at sikre klokkefrøbestandene på langt sigt er et af formålene, at der skal skabes sammenbinding af klokkefrøbestandene på tværs af kommuner og vores nabolande.

Udseende

Klokkefrøen ligner en lille tudse på oversiden, men den har en unik underside med et sort og orange camouflage-mønster, som er forskelligt fra frø til frø – ligesom et fingeraftryk.

Levevis

Kun hannerne kvækker, og det kan lyde som fjerne kirkeklokker, hvis der er mange frøer, som kvækker samtidigt. De kvækker fra sidst i april til juni måned.

Frøerne overvintrer på land i huller i jorden, under trærødder og bark.

Dvalen slutter i april, hvor dyrene opsøger vandhullerne, hvor de vil opholde sig indtil efteråret ca. september. Om foråret starter de inde på lavt vand, hvorefter de trækker ud på det dybe.

De ældste dyr går tidligere på land end ungerne, der skal søge føde, før de kan kravle på land og gemme sig til næste år.

Vandet skal være ca. 20⁰ C før de yngler, dvs. i maj – først i juni. Vandhullet må gerne tørre ud sidst i juli / først i august, når frøerne er gået på land – for så forsvinder eventuelle fisk.

Ca. 300 æg lægges i klumper med 20-50 i hver.

Haletudsen udvikles over 3 mdr. afhængig af temperaturen – mange dør, hvis det er for koldt.

De er kønsmodne som 2-årige og kan blive ca. 13 år gamle.