Næstved By

Ung mand stak af fra uheld

Fredag eftermiddag klokken 14.40 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld i Næstved ved Ostenfeldtsvej og Sortebrødregade.

Den ene part kørte fra stedet uden at oplyse sine data. Den anden part, en lokal 71-årig kvinde, kontaktede derfor politiet. Hun var kommet kørende, da en anden bil i høj fart ramte hende. Chaufføren steg ud, og de to parter aftalte at flytte bilerne ind til siden og tale sammen derefter, men i stedet kørte manden fra stedet. Han beskrives som 18-20 år, kraftigt bygget og med kort, lyst hår. Har nogen set uheldet eller ved, hvem den unge mand er, bedes de kontakte politiet på 114.

Kommentarer