Ung mand fra Næstved sigtet for omfattende salg af narko på sociale medier
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har sent i går aftes anholdt en ung mand i Næstved. Han sigtes for omfattende salg af narko på blandt andet Facebook. Den unge mand optrådte i øvrigt i går aftes i en TV -udsendelse på TV2 om salg af euforiserende stoffer på sociale medier.
– Vi er meget tilfredse med gårsdagens anholdelse, der foregik som følge af en årvågen betjents gode hukommelse, fortæller politiinspektør Kim Kliver og fortsætter:
– Vi har stort fokus på alle former for salg af narko til unge, da vi har erfaring med, hvor alvorlige konsekvenser narkoindtagelse kan have for den unge.
Manden, der er sigtet, fremstilles senere i dag i grundlovsforhør ved Retten I Næstved.
For yderligere spørgsmål kan pressen kontakte politiinspektør Kim Kliver på telefon 25248222.
Kommentarer