Næstved By

Ung mand frarøvet sin bil

I går klokken 23.56 sad en 22-årig mand i sin champagnefarvede Opel Corsa på 7-Elevens parkeringsplads på Ringstedgade i Næstved.

Pludselig var en maskeret mand kommet hen til bilen. Her forlangte den maskerede mand at få udleveret bilen, og han truede den 22-årige med en skruetrækker og en kniv. Røveren fik overdraget bilen og kørte væk.

Gerningsmanden, der beskrives som 180 cm høj, spinkel og lys i huden, kørte formentlig ad Herlufsholm Allé mod vest. Politiet efterlyser vidner der har set episoden eller som har set den champagnefarvede Opel Corsa. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Kommentarer