Næstved By

Ulovlige stoffer og knive i lejlighed

Politiet gennemførte onsdag formiddag en ransagning af en lejlighed i Grønnegade i Næstved. Der var en 20-årig kvinde til stede i lejligheden sammen med en 34-årig mand, og den 20-årige var noget ophidset over politiets tilstedeværelse, så hun spyttede den ene af betjentene i ansigtet.

Hun blev derefter anholdt klokken 9.59 og sigtet for vold, og ved visitationen af hende blev der fundet 0,7 gram hash, så hun blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 20-årige kvinde blev løsladt igen klokken 14.06 efter afhøring.

I lejligheden blev der fundet 3,8 gram hash, 1,17 gram pot, en joint og ni ulovlige knive, og den 34-årige mand blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven.

Kommentarer