Ulovlig kæmperegning til familie i Rønnebæk
En medarbejder hos vandselskabet NK-Forsygning rettede en aflæsningsseddel til, så en familie nær Næstved fik en vandregning på hele 63.000 kroner.
NK-Forsyning satte ifølge Sjællandske et ekstra tal på en vandaflæsning og sendte et par i Rønnebæk nær Næstved en regning på 63.000 kroner.
Parret ved Rønnebæk havde ifølge NK-Forsynings direktør aflæst deres vandmåler forkert, og da det ifølge NK-Forsyning var umuligt at få fat på parret, så påførte NK-Forsygning ulovligt aflæsningen et ekstra tal.
Opjusteringen af vandforbruget var så voldsom, at parret angiveligt havde brugt 1.000 kubikmeter postevand på et år. Normalt bruger en familie på to voksne og tre børn bruger ca. 170 kubikmeter vand om året. Familien i Rønnebæk består af to voksne og et barn.
Formand for NK-Vands bestyrelse, tidligere folketingsmedlem Helge Adam Møller, vil nu aflægge parret et besøg og komme med en uforbeholden undskyldning.
Kommentarer