Af Henrik Marchholdt Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti

Med Konservativt aftryk, er der i finansloven 2026 afsat midler til bekæmpelse af ufrivilligt
skolefravær. Det er rigtig godt og taler direkte ind i vores lokale Konservative målsætninger
på Børne- og skoleområdet.

Ufrivilligt skolefravær handler nemlig ikke om børn, der ikke gider gå i skole. Skolefraværet
er et symptom på noget langt mere alvorligt; nemlig et barn i mistrivsel – et barn med særlige
eller specielle behov, der ikke er opdaget i tide og taget sig af.

I mit arbejde møder jeg ofte disse sårbare børn og unge mennesker, fordi deres situation gør
dem mere udsatte. Jeg møder ikke et barn, der ikke gider gå i skole. Jeg møder et barn, der
ikke trives, ikke passer ind og har svært ved det hele. Når jeg møder barnets forældre,
møder jeg ikke en forælder, der ikke besidder kompetencer til at få deres barn ud af sengen
om morgenen og af sted i skole Jeg møder forældre, der for længe siden har erkendt, at
opgaven er større, end hvad man kan forvente løst ved godt forældreskab. Forældre, der
kæmper og beder om hjælp, fordi de godt ved, at der skal mere og andet til.

Nogle børn har særlige behov. Nogle har forstyrrelser i deres udvikling, nogle kan der
diagnosticeres på i større eller mindre grad og det kan være svært for os andre at se. Piger
ses overrepræsenteret i statistikkerne og skyldes formentlig, at de tidligt er gode til at
tilpasse sig eller finde strategier for at passe ind i fællesskaber. En strategi, der dog ikke
holder længere end op i de tidlige skoleår, hvor der skal mere til, end bare at passe ind,
hvad de så ofte heller ikke gør mere. Så er det, at verden falder sammen, skolefraværet
sætter ind og det bliver tydeligt for os alle sammen, at noget er galt.

Det skal vi gøre bedre, og det kan vi.

Pædagoger, skolelærere og uddannede omsorgspersoner har de professionelle
kompetencer, der skal til for at identificere børnenes særlige behov – allerede meget tidligt.
Dem skal vi have frigjort fra administrative byrder, så de kan udfolde og anvende deres
viden – og hvor der ikke er nok af dem, der skal vi have ansat nogle flere. Og så skal vi
selvfølgelig have en klar strategi for, hvad der skal til, for at tilgodese det enkelte barns
særlige behov.

Det er ikke bare ufrivilligt skolefravær, det handler om. Det er et barn, et barns fremtid, et
helt liv, der er på spil.