Næstved By

Uenighed om betingelser for Hotel Kirstines køb af P-plads

En parkeringsplads midt i Næstved ser ud til at blive genstand for en større politisk strid i Næstved Byråd.

Hotel Kirstines direktør Henrik Green har ytret ønske om at købe 50 parkeringspladser i tilknytning til hotellet, men i byrådets to største partier er der uenighed om vilkårene for et eventuelt køb. Striden brød ud på Teknisk Udvalgs seneste møde mandag aften.

Formand for udvalget , Søren Revsbæk (V), socialdemokraten Helle Jessen og Enhedslistens Thor Temte støtter, at hotellet køber parkeringspladserne. Trioen stiller dog den betingelse, at evt. tomme pladser på den privatejede plads skal være offentligt tilgængelige – dog med den restriktion, at der højst må parkeres i en time.

Udvalgets flertal  – og heriblandt Venstres menige medlem Karsten Nonbo – er dog imod denne udlægning. De mener at kun hotelgæster skal have adgang til at parkere på pladsen.

Kommentarer