Udvalg er på studietur i Dortmund

Næstved Kommune: Børne- og Skoleudvalget samt Kulturudvalget i Næstved Kommune er i denne uge på studietur i Dortmund for at få inspiration til projekter i Næstved Kommune.

Mandag den 05. september klokken 08.00 tog politikerne i Børne- og Skoleudvalget sammen med med politikerne i Kulturudvalget afsted på en studietur til Dortmund, skriver Sjællandske.

For ikke så længe siden var der stor debat omkring skoleledelsens studietur til New Zealand i starten af 2017, som vil koste 38.000 kroner per deltager.

Læs også: Skoleledelsen planlægger tur til New Zealand

– Vi holder os til de vedtagne regler, som siger max 10.000 kroner pr. politiker, understreger Kim Dawartz, centerchef for kultur og borgerservice, som selv deltager på turen og har været involveret i planlægningen. Hver politiker har ret til at deltage i én studietur i hver valgperiode på fire år.

På studieturen skal Kulturudvalget blandt andet se på gamle industriområder og industribygninger for at få inspiration til, hvad der kan gøres med bygninger som glasværket i Fensmark og Maglemølle.

Børne- og Skoleudvalget skal finde ud af, hvordan det fungerer, når børnehaver og specialskoler i høj grad drives af frivillige. Derudover skal de besøge en skole i Wupperthal, som har succes med inklusion.

Under studieturen bor de i Essen, hvorfra de tager en bus. De er hjemme igen fredag den 09. september sidst på eftermiddagen.

Kommentarer