Næstved By

Uden kørekort og nu uden bil

billede af politibil

Mandag klokken 12.08 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist i Havnegade i Næstved kørte usikkert og måske var fuld eller påvirket.

Det lykkedes ikke at finde bilen i første omgang, men kort før klokken 14.00 dukkede bilen igen op ved en tankstation.

Føreren var en 21-årig mand fra Næstved, der dog ikke var påvirket, men han havde ikke noget kørekort.

Han blev sigtet for kørsel uden førerret, og da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

Kommentarer