Næstved By

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Foto: arkiv

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 18.-20. september 2020


NÆSTVED: Aggressiv mod politiet:
En 26-årig mand fra Bandholm blev anholdt fredag klokken 21.20, efter at han havde opført sig aggressivt over for politiet på en privat adresse i Næstved.
Han nægtede at samarbejde, var meget ophidset og modsatte sig politiets ansvisninger.
Han blev derfor sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.
Han blev løsladt igen klokken 21.40.

NÆSTVED: Postkasse og elskab blev sprængt i stykker:

Fredag aften omkring klokken 23.35 blev flere postkasser og et elskab sprængt i stykker af kanonslag ved Nygårdsvej og Rolighedsvej i Næstved.
Et vidne bemærkede kort efter, at der blev smidt et kanonslag ud fra en bil, der kom kørende på Vordingborgvej, og politiet fandt på den baggrund hurtigt frem til bilen, der blev standset ved en nærliggende tankstation.
I bilen sad to mænd på henholdsvis 19 og 20 år, der begge var fra Næstved.
I bilen lå flere kanonslag, og de to mænd blev derfor sigtet for flere forhold af hærværk og for at overtræde fyrværkeriloven.

NÆSTVED: Råbte op på gaden:

Politiet blev lørdag klokken 05.49 kaldt ud til Ringstedgade i Næstved, hvor et par unge mænd opførte sig aggressivt, råbte op på gaden og blandt andet havde sparket til en dør. De virkede berusede, og en af dem – en 20-årig mand fra Næstved – hidsede sig op over for politiet og nægtede at forlade stedet, da han blev bedt om det. Han blev derfor anholdt klokken 06.16 og sigtet for at forstyrre den offentlige orden. Han blev løsladt igen klokken 12.34.

GLUMSØ: Musikanlæg blev taget med

Politiet fik lørdag klokken 21.20 en anmeldelse om, at der blev spillet meget høj musik ved en privat fest i Glumsø.
En patrulje tog forbi, og der blev i første omgang lagt en dæmper på festlighederne.
Lidt senere var den dog gal igen.
Klokken 2 om natten var der på ny gang i festen med høj musik og meget larm.
Politiet valgte derfor denne gang at tage musikanlægget med, da de gik.

NÆSTVED: Stjålet bil

En patrulje standsede søndag klokken 01.10 en bil, der kom kørende på Vestre Ringvej i Næstved.
Her viste det sig, at bilen var stjålet.
Han blev derfor anholdt klokken 01.52, sigtet for brugstyveri af bilen, og taget med på stationen, hvor han blev afhørt, før han blev løsladt igen klokken 04.24.
Det var en 31-årig mand med ukendt adresse.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.

Kommentarer