Glumsø

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra torsdag den 24. september 2020.

 

GLUMSØ: 20-årig havde kniv og bushammer

Politiet fik torsdag aften en anmeldelse om, at tre fyre var blevet set i Glumsø, og at den ene havde en kniv med sig.
En politipatrulje fandt kort efter frem til dem på Åsøvej, og den ene – en 20-årig mand fra Næstved – havde en foldekniv og en bushammer på sig.
Han blev anholdt klokken 20.34 og sigtet for overtrædelse af knivloven og våbenloven.
Han blev afhørt på politistationen i Næstved og blev løsladt igen klokken 22.32.

 

HERLUFMAGLE: Fandt våben hos 36-årig

Efter et tip rykkede politiet natten til fredag ud til en adresse uden for Herlufmagle, hvor en mand ulovligt skulle opbevare våben. Politibetjentene undersøgte stedet med hjælp fra en politihund, og der blev fundet ammunition, et jagtgevær, en salonriffel, et haglgevær og en butterflykniv.
Der blev også fundet 1,3 gram amfetamin, og klokken 3.24 blev beboeren – en 36-årig mand – anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Han blev taget med til politistationen, hvor han afhøres i øjeblikket, og han fremstilles formentlig i grundlovsforhør senere fredag.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

Kommentarer