Næstved By

Uddrag fra mandagens døgnrapport

billede af politibil

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra mandag den 17. august 2020

 

TRYG SKOLESTART

Også i denne uge står politiet klar ved områdets skoler i de tidlige morgentimer.
Her bliver der blandt andet set på, hvordan trafikken glider, om de voksne tager hensyn, bruger sikkerhedssele, og om børnene er korrekt spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr.
Mandag var politiet blandt andet forbi Vemmelev Skole, Borgerskolen i Sorø, Kirkeskovskolen i Slagelse, Gåsetårnsskolen i Vordingborg, Nordskovskolen i Haslev, Kulsbjerg Skole i Stensved, Sophieskolen i Nykøbing Falster, Vor Frue Skole og Ellebækskolen i Næstved.
Generelt forløb trafikken godt, og der blev kun givet ganske få påtaler og oprettet enkelte sager.
Blandt andet en for manglende sikkerhedssele ved Kirkeskovskolen i Slagelse.


NÆSTVED: 34-årig sigtet efter indbrud i kolonihave

En morgenfrisk borger opdagede mandag, at en mistænkelig mand luskede omkring i kolonihaverne ved Ellevang i Næstved, og tilkaldte politiet.
En patrulje kørte forbi, og her anholdt betjentene klokken 8.20 en 34-årig mand uden fast bopæl, og han blev sigtet for indbrud.
Den 34-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 9.20.

Hastighedskontrol:

 

Næstved Vordingborgvej Mandag klokken 17.22-22.00 ATK 504 20 60 km/t 78 km/t

 

Kommentarer