Uddrag af weekendens døgnrapporter
NÆSTVED: Standset i larmende bil
Lokalpolitiet standsede søndag klokken 1.08 en 21-årig mand fra Næstved på Kanalvej.
Hans bil larmede meget mere end tilladt, og der var da også ændret ved udstødningen.
Desuden var et af dækkene nedslidt og den bageste nummerplade var ikke skruet fast.
Derfor blev den 21-årige sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og hans bil bliver indkaldt til et kontrolsyn.
NÆSTVED: Havde ulovlige stoffer
Politiet tjekkede søndag klokken 1.34 en 19-årig kvinde fra Næstved, der stod på Fløjtevej ved et elskab.
På skabet lå en mobiltelefon med ulovlige stoffer på. Derfor blev hun sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: Tre unge i forladt ejendom
Søndag klokken 7.36 fik politiet en anmeldelse fra det vidne, der havde set tre unge kravle ind i en ejendom, der er under ombygning på Farimagsvej i Næstved.
Politiet fandt frem til de tre, der var henholdsvis 13, 14, og 15 år og fra lokalområdet, inde i bygningen.
Den ældste blev sigtet for husfredskrænkelse, og de blev alle tre afhentet af deres forældre.
De sociale myndigheder er underrettet om sagen.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi
Kommentarer