Næstved By

Uddrag af weekendens døgnrapport

Foto. arkiv

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden den 31. juli til den 2. august.

FENSMARK: Kørte uden kørekort

En patrulje standsede fredag klokken 15.07 en bil, der kom kørende på Holmegaardsvej i Fensmark.
Her viste det sig, at føreren ikke havde kørekort til at køre bilen, og han blev derfor sigtet for at køre uden førerret.
Det var en 25-årig mand fra Haslev.

FLERE STEDER: Covid-19

Mange borgere er dygtige til at tippe politiet, når de opdager steder eller forhold, som de ikke mener stemmer overens med corona-reglerne. På den baggrund har politiet i denne weekend blandt andet været på besøg på Enø og i Marielyst, hvor der ofte er mange samlet, når solen skinner.
I begge tilfælde var alle forhold heldigvis i orden.

Færdselskontrol: 

Vordingborgvej i Næstved blev der lørdag mellem kl. 19.38 – 00.40 registreret 16 bilister, som trådte foden lidt for hårdt på speederen.
Den tilladte fart på strækningen er 60 km/t  – og den hurtigste som blev registreret kørte 100 km/t.
Det udløste i alt 4 klip og 1 betinget frakendelse.

I Sandved ved Brandholtvej blev der fredag mellem klokken 12.36 – 13.50 registreret 82 billister, hvoraf 29 havde lige lovlig meget fart på.
På strækningen må der køres 50 km/t og den hurtigste blev målt til 75 km/t.
Det udløste bl.a. 2 klip.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.

Kommentarer