Næstved By

Ubudne gæster

Tirsdag klokken 22.43 fik politiet en anmeldelse om, at der muligvis var indbrudstyve på færde på en ejendom lidt uden for Næstved, hvor en beboer havde hørt støj ude fra.

To politipatruljer blev sendt til stedet, men betjentene kunne ikke se nogen tegn på, at der havde været indbrud. Kort efter ringede beboeren igen og fortalte, at han havde lokaliseret indbrudstyven.

Det var en rotte, der var gået i en til formålet opstillet fælde, og den lavede så meget støj, at det kunne forveksles med ubudne gæster – hvilket det jo sådan set også var…

Læs flere alarm 112 nyheder her.

Kommentarer