Næstved By

Tysk kvinde i trusser og bh gik rundt i telt-lejr

Lokalpolitiet i Næstved blev onsdag morgen tilkaldt til usædvanlig situation i asyllejren i Næstved, hvor en tysk kvinde pludselig gik rundt mellem de mange telte kun iført trusser og bh

En tysk kvinde dukkede onsdag morgen pludselig op i asyllejren Bag Bakkerne i Næstved kun iført trusser og bh. Det fortæller leder af lokalpolitiet i Næstved, Peter Haslund, til Ekstra Bladet.

Den tyske kvinde gik søgende rundt mellem teltene i asyllejren i Næstved, hvor der fortrinsvis bor unge mandlige asylansøgere. Og hun gav udtryk for, at hun ikke kunne finde sit tøj.

Kvinden, der ikke havde nogen penge på sig, forklarede til politiet at hun var blevet sat af en bil uden for teltlejren i Næstved i løbet af natten til onsdag. Efterfølgende blev hun angiveligt fulgt ind i teltlejren af nogle af lejrens beboere.

Hvad der derefter er foregået, og hvordan kvinden har mistet sit tøj er uklart. Politiet har ikke kunnet få en fornuftig forklaring ud af kvinden.

Politiet vurderer at kvinden er psykisk syg. Det viste sig, at hun selv havde penge, og da hun ankom til politistationen, var hun blevet påklædt igen.

Der er ikke nogen, der er sigtet i sagen, og Lokalpolitiet i Næstved har hjulpet kvinden med at komme videre.

Kommentarer