Tybjerg Privatskole rykker undervisningen udendørs
Tybjerg Privatskole ved Herlufmagle ser sig selv som en ‘udeskole’, hvor dele af undervisningen gerne må foregå udendørs. I forbindelse med det bygger de nu et multihus.
Multihuset bliver 200 kvadratmeter stort, og kommer til at rumme tre lokaler; et mindre depotrum, et udekøkken og et 180 kvadratmeter stort undervisningsområde, hvor der blandt andet vil være en bålplads.
Multihuset bliver desuden stillet til rådighed for børnehaver, idrætsforeninger, lokalrådet og andre, som gerne vil bruge faciliteterne til arrangementer og lignende.
Skoleleder Kenneth Oksborg forventer, at multihuset bliver indviet i uge 12.
Kommentarer