Tue West indtager Spillestedet Vershuset sammen med stort syv mands band
”Der er ingen der venter på os” er titlen på seneste album fra Tue West, der udkom i marts 2016. En personlig plade med kompromisløse og poetiske tekster, der også tager fat dér hvor de fleste slipper. Og med en melankolsk, men stadig håbefuld undertone, hvor den mere voksne og dybe vokal tager lytteren i hånden, på en rejse gennem musikalske og lyriske landskaber og årstider.
Skrevet af: Gitte Haack
Når Tue West indtager Spillestedet Vershuset vil albummets titel helt sikkert ikke holde stik – for naturligvis er der altid en række koncertgæster, der venter på Tue West, og denne gang med et syv mands stort band som tæller innovative musikere fra nogle af de mest respekterede nyere danske projekter.
Tue West band spiller ofte lange koncerter og kommer rundt om hele det prisvindende og alsidige bagkatalog. Og giver også plads til personlighederne og instrumentalisterne.
Tue West band har musikalsk bredde og samtidig er det en uforudsigelige oplevelse der bærer præg af medlemmernes flirten med jazzmiljøet. Det spontane og legesyge element ligger på lur, i takt med respekten for sangskrivningen og den fortællende lyrik.
Tue West Band består af:
Mads Mouritz (Mouritz/Hørslev)
Jacob Funch (Teitur, I got you on tape, Lars H.U.G)
Jeppe Skovbakke (I got you on tape)
Jeppe Gram (Steffen Brandt, Cæcilie Norby, Peter Sommer)
Mikkel Ploug (Ploug Group)
Blæsersektion: Albert Raft og Niklas Antonsen (Efterklang).
Efter sit store gennembrud i 2003 lagde sangeren og sangskriveren Tue West fundamentet til et kreativt forløb mod hjørnerne af den dansksprogede sangskrivning, og andre musikalske horisonter.
Og uanset indpakning og tidens tone har opskriften altid indeholdt en solid og vedkommende sangskrivning, med et unikt udtryk og en personlig lyd.
Syv soloalbums har Tue West efterhånden bag sig, samt et engelsksproget album med trioen Jaruni, Moura and Wesko.
Samtidig spiller Tue stadig solokoncerter og akustiske koncerter, der er blevet en fast bestanddel af hans DNA og naturlige omgang med sit publikum.
De intime koncerter, hvor anekdoter og fortællinger smelter sammen med de akustiske og nærværende versioner af sangene.
Sted: Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved
Dato: torsdag den 11. maj 2017
Dørene åbner klokken 20.30
Pris: 110 kroner + forsalgsgebyr – ved indgangen 130 kroner
Billetsalg: http://www.billetlugen.dk/da/event/tue-west-band/billetter-0
Flere informationer:
Hjemmeside: http://vershuset.dk/musik-kalenderen/
Facebook: https://www.facebook.com/vershuset/
Dette er en foreningsnyhed indsendt af Gitte Haack fra Spillestedet Vershuset. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer