Trygge julefrokoster
Politiet er også i år gået sammen med en række lokale aktører i politikredsen største byer – fx cityforeningerne, kommunerne, natteravnene, taxafirmaerne og restauratørerne – om en kampagne, der skal skabe trygge rammer for alle, der i julemåneden skal ud at holde julefrokoster.
Målet er glade og hyggelige aftener i trygge og sikre rammer. Kampagnen hedder Tryg Julefrokost – og den virker. Meldingerne fra de politibetjente, der har holdt øje i weekendernes aften- og natteliv, er meget positive: Folk opførte sig pænt, de var glade, og der var rigtig god stemning stort set over alt.
Kun få steder måtte enkelte borgere indkassere en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen, fordi de ikke kunne opføre sig ordentligt. Men eftersom Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis betjente har besøgt flere hundrede forskellige julefester i løbet af weekenderne i december, så fylder de uheldige elementer forsvindende lidt i en positiv historie om fest og glæde – helt i julens ånd.
Kommentarer