Tryg julefrokost
Også i den forløbne weekend har politiet været til julefrokost. Altså ikke til julefrokost hos politiet selv, men vores betjente har været på besøg i de restaurationer, haller og værtshuse i politikredsen, som lægger lokaler til de traditionelle julefrokoster.
I weekenden har vi således været i både Næstved, Vordingborg, Nakskov, Nykøbing, Korsør og Slagelse og ønsket en god jul til glade julefrokostgæster. Betjentene forsøger at nå rundt til de fleste af de steder, som afholder julefrokoster, og nogle gange kommer vi endda forbi flere gange i løbet af samme aften for at sikre, at stemningen stadig er i top. Det var den heldigvis alle steder denne gang, og vi gentager indsatsen i den kommende weekend.
Kommentarer