Trusler mod politibetjent
En 55-årig mand fra Haslev blev anholdt onsdag klokken 15.07, efter at han både havde truet en politibetjent og nægtet at oplyse sit navn.
Det skete på Farimagsvej i Næstved, hvor betjenten var i en anden anledning. Den 55-årige havde blandt andet sagt, at han ville “smadre” betjenten og at betjenten “ville komme til at fortryde det”. Han blev derfor sigtet for trusler mod en politimand og for at overtræde retsplejeloven. Han blev taget med på stationen, hvorfra han blev løsladt igen klokken 19.01.
Kommentarer