Næstved By

Truet i forbindelse med internethandel

En 31-årig mand fra Næstved endte med at føle sig truet, da han tirsdag var på udkig på internettet efter et godt tilbud på retro spilkonsoller i Den Blå Avis.

Den 31-årige så en spillemaskine til en attraktiv pris og tog herefter kontakt til sælger. Ejeren af spilkonsollen ville gerne sælge, men forlangte forud en straksoverførsel på 1350 kr til sin konto.

Den 31-årige fandt dette krav underligt og blev mistænksom. Det resulterede i en trussel fra sælger, som nu er anmeldt til Politiet.

Politiet understeger i den forbindelse, at der er visse grundlæggende forholdsregler, man bør overholde ved handel på nettet:

  • Brug din sunde fornuft.
  • Mød så vidt muligt sælger på vedkommendes privatadresse.
  • Betal med PayPal, hvis varen skal sendes med posten. Du er dermed automatisk dækket af PayPals køberbeskyttelse.
  • Kig efter Nem-ID validering på DBA.

Kommentarer