Tricktyveri
Torsdag klokken 16.50 lykkedes det en kunde at snyde en ekspedient for 500 kroner ved et tricktyveri i Næstved Megacenter.
Han ønskede at betale for en vare med en tusindkroneseddel, men da han efterfølgende ville returnere varen og have sin tusindkroneseddel tilbage, fik han forvirret ekspedienten og fik 500 kroner for meget retur.
Manden var 50-60 år, østeuropæisk af udseende, almindelig af kropsbygning, skaldet og med kortklippet gråt skæg. Han havde rynker i ansigtet og talte engelsk med accent. Han var iført en sort jakke, der havde en hætte med refleksstriber, og mørke jeans.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt.
Kommentarer